Toldlov § 14
§ 14. Skatteministeren kan fastsætte regler til gennemførelse af de toldmæssige bestemmelser i de af Danmark tiltrådte mellemfolkelige aftaler om internationale transporter af varer samt de nærmere regler om transport og opbevaring af uberigtigede varer.
Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan kræve, at uberigtigede varer sættes under toldlukke, eller at varerne eller deres emballage forsynes med identitetsmærke.
Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at lade uberigtigede varer, som ikke på betryggende måde kan sættes under toldlukke, toldledsage eller toldbevogte. Udgifterne hertil kan pålægges den, for hvis regning varerne transporteres eller opbevares.
Stk. 4. Toldlukke må ikke uden de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse fjernes i det danske toldområde eller om bord i skibe eller fly i fart mellem steder i det danske toldområde.
Adgang til kontrol
Kilde: Retsinformation.dk