Toldlov § 13
§ 13. Skatteministeren kan fastsætte en frist, inden for hvilken varer skal angives til fortoldning eller udførsel.
Stk. 2. Overskrides den efter stk. 1 fastsatte frist for angivelse af varer til fortoldning eller udførsel, giver de statslige told- og skattemyndigheder skriftligt den angivelsespligtige en ny frist til at indsende angivelsen.
Stk. 3. Overskrides den efter stk. 2 fastsatte frist, kan told og afgifter ansættes på grundlag af en skønsmæssigt ansat mængde eller værdi og efter de satser, der var gældende den dag, hvor varerne senest kunne være angivet rettidigt til fortoldning. Er en sådan ansættelse for lav, skal den angivelsespligtige inden 14 dage efter, at han har modtaget meddelelse om ansættelsen, underrette de statslige told- og skattemyndigheder herom.
Transport og opbevaring af uberigtigede varer
Kilde: Retsinformation.dk