Lov om ophørsstøtte til jordbrugere (Ophørslov) (* 1) § 19
§ 19. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive statskassens tilgodehavende efter denne lov ved indeholdelse af løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.
Stk. 3. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Stk. 4. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltnings afgørelser efter stk. 1-3 kan indbringes for finansministeren.
Kilde: Retsinformation.dk