Lov om ophørsstøtte til jordbrugere (Ophørslov) (* 1) § 18
§ 18. Har støttemodtageren givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse, kan landbrugsministeren bestemme, at den ydede ophørsstøtte helt eller delvis skal tilbagebetales.
Stk. 2. Støttemodtageren skal i hele støtteperioden på forlangende afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 4, og § 2, stk. 2, fortsat opfyldes.
Stk. 3. Støttemodtageren er i hele støtteperioden pligtig at underrette landbrugsministeren, hvis betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 4, og § 2, stk. 2, ikke længere opfyldes.
Stk. 4. Landbrugsministeren kan bestemme, at ophørsstøtten bortfalder, og at den ydede ophørsstøtte helt eller delvis skal tilbagebetales, hvis betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 4, og § 2, stk. 2, ikke længere opfyldes.
Kilde: Retsinformation.dk