← Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade (Arbejdsskadeloven) (Arbejdsskadeforsikringsloven)

§ Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade (Arbejdsskadeloven) (Arbejdsskadeforsikringsloven) · kapitel 12 af 12

Kapitel 12 – *Slutnings- og overgangsbestemmelser*

LOV nr 390 af 20/05/1992

§ 70. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Loven anvendes på

    1. arbejdsulykker og kortvarige skadelige påvirkninger, der indtræder på ikrafttrædelsesdatoen eller senere, og
    1. erhvervssygdomme, der anmeldes på ikrafttrædelsesdatoen eller senere.

§ 71. Samtidig ophæves lov om arbejdsskadeforsikring, jf.

lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.

Stk. 2. Lov om arbejdsskadeforsikring anvendes dog fortsat på

    1. arbejdsulykker og kortvarige skadelige påvirkninger, der er indtruffet før denne lovs ikrafttræden, og
    1. erhvervssygdomme m.v., der er anmeldt før denne lovs ikrafttræden.

Stk. 3. I sager, der er omfattet af stk. 2, anvendes denne lovs §§ 43, 44, 54 og 55 i stedet for §§ 39, 40, 53 og 54 i lov om arbejdsskadeforsikring

    1. ved omsætning af løbende årlig erstatning for tab af erhvervsevne og for tab af forsørger til efterladt ægtefælle m.fl. til kapitalbeløb,
    1. ved udbetaling af erstatning og godtgørelsesbeløb,
    1. ved høring af sagens parter og
    1. ved aktindsigt og klageadgang for sagens parter og arbejdsgiveren.

Stk. 4. I sager, der er omfattet af lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 26. april 1968 med senere ændringer, som blev ophævet ved den i stk. 1 nævnte lov med bemærkning om, at loven fortsat anvendes på ulykkestilfælde, der er indtrådt før den 1. april 1978, anvendes denne lovs § 34, stk. 1, og § 43, stk. 1, i stedet for § 34, stk.

4, og § 36, stk. 1 og 2, i lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde

    1. ved genoptagelse til revision af invaliditetserstatningen og
    1. ved omsætning af årlig invaliditetserstatning til kapitalbeløb.

Stk. 5. Personer, der er fyldt 67 år, og som modtager løbende erstatning efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, kan forlange, at erstatningen, efter at den er nedsat efter ulykkesforsikringslovens § 32, stk. 4, eller § 39, stk. 6, bliver omsat til et kapitalbeløb.

Stk. 6. Fristen, inden for hvilken den i stk. 5 nævnte omsætning af løbende erstatning til kapital kan ske, fastsættes af chefen for Arbejdsskadestyrelsen, der ligeledes fastsætter regler for omsætning af rente til efterladte.

§ 72. Rente efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde samt løbende ydelse efter lov om arbejdsskadeforsikring forhøjes fra den 1. januar 1993 til 260,8 pct. af den rente eller løbende ydelse, der svarer til grundlønnen. Renterne og de løbende ydelser reguleres efter denne lovs § 42.

Stk. 2. For efterladte, der som følge af skadelidtes død efter denne lovs ikrafttræden har krav på erstatning efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde eller lov om arbejdsskadeforsikring, beregnes og reguleres erstatningen på grundlag af den årsløn, der svarer til det efter stk. 1 fastsatte rente- eller ydelsesbeløb.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for forsikringer, der er tegnet efter §§ 55, 58, 59 og 74 i lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde.

§ 73. Socialministeren fastsætter, hvilke administrative forskrifter udstedt efter den tidligere lov der forbliver i kraft efter den 1. januar 1993.

§ 74. De godkendelser af forsikringsselskaber, der er meddelt efter den tidligere ulykkesforsikringslovgivning og arbejdsskadeforsikringslovgivning, har fortsat gyldighed. Det samme gælder en arbejdsgivers fritagelse for at afgive risikoen efter ulykkesforsikringsloven, meddelt i medfør af ulykkesforsikringslovens § 15, stk. 13. Sådanne arbejdsgivere har samme retsstilling efter denne lov som et forsikringsselskab.

Fordeling af bidrag efter denne lovs §§ 5, stk. 3, 6, stk. 3, 48, stk. 4, og 51, stk. 2, foretages efter nærmere regler fastsat af Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet.

§ 75. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl.

anordning sættes i kraft i Grønland med de ændringer, som følger af de særlige grønlandske forhold.

Givet på Amalienborg, den 20. maj 1992

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Else Winther Andersen

Officielle noter

Ingen