← Lov om ferskvandsfiskeri

§ Lov om ferskvandsfiskeri · kapitel 3 af 18

Kapitel 3 – *Den fiskeriberettigedes færdselsret m.v.*

LOV nr 330 af 14/05/1992

§ 7. Den, der har erhvervet en ret til fiskeri, har ret til at færdes på bredden langs det pågældende vand, i det omfang det er nødvendigt for at udøve fiskeriet eller tilsynet med fiskevandet.

Stk. 2 . Grundejerne kan til enhver tid forbyde færdsel i have og på gårdsplads.

§ 8. Den fiskeriberettigede har under udøvelse af fiskeriet i fornødent omfang ret til midlertidigt at lande sine både og redskaber på den tilstødende ejendom.

§ 9. Den fiskeriberettigede skal på grundejerens anmodning kunne godtgøre sin ret til fiskeri.

§ 10. Såfremt der under udøvelsen af færdsels- og landingsretten forvoldes skade, fastsættes erstatningens størrelse i mangel af enighed mellem parterne af de i henhold til lov om mark- og vejfred udnævnte vurderingsmænd.