Kapitel III – *Former for bistand*

Afsnit I

Udveksling af oplysninger

Artikel 4

Almindelige bestemmelser

1. De kontraherende stater skal udveksle enhver oplysning, især som omhandlet i dette afsnit, der kan forudses at være af betydning for:

• a) påligningen og opkrævningen af skat, og inddrivelsen og tvangsinddrivelsen af skattekrav, og
• b) retsforfølgelsen ved en administrativ myndighed eller indledningen af retsforfølgelsen ved en domstol.

Oplysninger, der sandsynligvis vil være uden betydning i dette øjemed, skal ikke udveksles i medfør af denne konvention.

2. En kontraherende stat må kun benytte oplysninger, som den har modtaget i medfør af denne konvention, som bevismateriale ved en kriminalret, såfremt der er givet forudgående tilladelse dertil af den stat, som har meddelt oplysningerne. To eller flere stater kan dog indbyrdes træffe aftale om at frafalde betingelsen om forudgående tilladelse.

3. Enhver kontraherende stat kan ved erklæring afgivet over for en af depositarerne tilkendegive, at ifølge den pågældende stats interne lovgivning kan dens myndigheder underrette en person, som er hjemmehørende i eller statsborger i den pågældende stat, før den videregiver oplysninger om ham i overensstemmelse med artikel 5 og 7.

Artikel 5

Udveksling efter anmodning

1. Efter anmodning af den stat, der anmoder om bistand, skal den stat, som anmodes om bistand, stille alle oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, og som vedrører bestemte personer eller transaktioner, til rådighed for den stat, der anmoder om bistand.

2. Hvis de oplysninger, som står til rådighed i de skatteregistre, der findes i den stat, som anmodes om bistand, ikke er tilstrækkelige til at sætte denne i stand til at efterkomme anmodningen om oplysninger, skal denne stat træffe alle passende foranstaltninger med henblik på at stille de oplysninger, om hvilke der er fremsat anmodning, til rådighed for den stat, der anmoder om bistand.

Artikel 6

Automatisk udveksling

Med hensyn til kategorier af sager og i overensstemmelse med procedurer, som de skal fastsætte ved gensidig aftale, skal to eller flere kontraherende stater automatisk udveksle oplysninger som omhandlet i artikel 4.

Artikel 7

Spontan udveksling

1. En kontraherende stat skal, uden forudgående anmodning, videregive til en anden kontraherende stat oplysninger, hvorom den har kendskab, under følgende omstændigheder:

• a) den førstnævnte kontraherende stat har grund til at antage, at der kan ske tab af skatteprovenu i den anden kontraherende stat;
• b) en person, som er skattepligtig, opnår en nedsættelse af eller en fritagelse for skat i den førstnævnte kontraherende stat, som kan medføre en forøget skat eller en skattepligt i den anden kontraherende stat;
• c) forretningstransaktioner mellem en person, som er skattepligtig i en kontraherende stat, og en person, som er skattepligtig i en anden kontraherende stat, ledes gennem en eller flere lande på en sådan måde, at en besparelse i skat kan blive følgen i den ene eller den anden af de kontraherende stater eller i dem begge;
• d) en kontraherende stat har grund til at antage, at en besparelse i skat kan blive følgen af kunstige overførsler af fortjeneste inden for grupper af foretagender;
• e) oplysninger, som er fremsendt til den førstnævnte kontraherende stat af den anden kontraherende stat, har gjort det muligt at fremskaffe oplysninger, som kan være af betydning ved skatteligningen i den sidstnævnte stat.

2. Hver kontraherende stat skal træffe sådanne foranstaltninger og gennemføre sådanne procedurer, som vil være nødvendige for at sikre, at oplysninger omhandlet i stykke 1 vil stå til rådighed for videregivelse til en anden kontraherende stat.

Artikel 8

Samtidigt gennemførte skatteundersøgelser

1. Efter anmodning fra en af dem skal to eller flere kontraherende stater forhandle med henblik på at udvælge sager og fastsætte procedurer til samtidigt gennemførte skatteundersøgelser. Hver af de involverede stater skal træffe afgørelse om, hvor vidt den ønsker at deltage i en bestemt samtidigt gennemført skatteundersøgelse eller ikke.

2. I denne overenskomst betyder en samtidigt gennemført skatteundersøgelse en aftale mellem to eller flere kontraherende stater om at undersøge samtidigt, hver stat i sit eget område, skatteforholdene hos en eller flere personer, i hvilke staterne har en fælles eller beslægtet interesse, med henblik på at udveksle enhver oplysning af betydning, som de på den måde kommer i besiddelse af.

Artikel 9

Skatteundersøgelser i udlandet

1. Efter anmodning af den kompetente myndighed i den stat, der anmoder om bistand, kan den kompetente myndighed i den stat, som anmodes om bistand, tillade repræsentanter for den kompetente myndighed i den stat, der anmoder om bistand, at være til stede ved den relevante del af en skatteundersøgelse i den stat, som anmodes om bistand.

2. Hvis anmodningen imødekommes, skal den kompetente myndighed i den stat, som anmodes om bistand, så snart som muligt underrette den kompetente myndighed i den stat, der anmoder om bistand, om tid og sted for undersøgelsen, om den myndighed eller embedsmand, som er udpeget til at udføre undersøgelsen, samt om de procedurer og vilkår, som kræves fulgt eller opfyldt i den stat, som anmodes om bistand, for udførelsen af undersøgelsen. Alle afgørelser vedrørende udførelsen af skatteundersøgelsen skal træffes af den stat, som anmodes om bistand.

3. En kontraherende stat kan underrette en af depositarerne om, at den har til hensigt ikke i almindelighed at imødekomme sådanne anmodninger, som er omhandlet i stykke 1; en sådan erklæring kan afgives eller tilbagekaldes til enhver tid.

Artikel 10

Indbyrdes modstridende oplysninger

Hvis en kontraherende stat fra en anden kontraherende stat modtager oplysninger om en persons skatteforhold, der forekommer den at være i modstrid med oplysninger, som den er i besiddelse af, skal den give underretning herom til den anden stat, som har meddelt oplysningerne.

Afsnit II

Bistand med hensyn til inddrivelse

Artikel 11

Inddrivelse af skattekrav

1. Efter anmodning af den stat, der anmoder om bistand, skal den stat, som anmodes om bistand, under iagttagelse af bestemmelserne i artikel 14 og 15 træffe de fornødne foranstaltninger til at inddrive den førstnævnte stats skattekrav, som om de var dens egne skattekrav.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal kun finde anvendelse for så vidt angår skattekrav, for hvilke der er udstedt et instrument, der hjelmer tvangsinddrivelse af kravene i den stat, der fremsætter anmodningen, og, medmindre andet er aftalt mellem de kontraherende stater, som ikke bestrides.

Hvor kravet er rettet mod en person, som ikke er hjemmehørende i den stat, der anmoder om bistand, skal stykke 1 imidlertid kun finde anvendelse i tilfælde, hvor kravet ikke længere kan bestrides, medmindre andet er aftalt mellem de kontraherende stater.

3. Forpligtelsen til at yde bistand med hensyn til inddrivelse af skattekrav vedrørende en afdød person eller dennes bo er begrænset til værdien af boet eller af de aktiver, som er erhvervet af hver af de berettigede i boet, alt efter hvor vidt kravet skal inddrives i boet eller hos de i boet berettigede.

Artikel 12

Sikringsakter

Efter anmodning fra den stat, der anmoder om bistand, skal den stat, som anmodes om bistand, foretage sikringsakter med henblik på inddrivelse af et skattebeløb, selv om kravet bestrides, eller der endnu ikke for kravet er udstedt noget instrument, som hjemler tvangsinddrivelse.

Artikel 13

Dokumenter som skal ledsage anmodningen

1. Anmodningen om administrativ bistand i medfør af dette afsnit skal ledsages af:

• a) en erklæring om, at skattekravet vedrører en skat, som er omfattet af konventionen, og i tilfælde af inddrivelse om, at skattekravet, jfr. artikel 11, stykke 2, ikke bestrides eller ikke kan bestrides;
• b) en officiel kopi af det instrument, som hjemler tvangsinddrivelse i den stat, der anmoder om bistand; og
• c) ethvert andet dokument, som er påkrævet til inddrivelse eller foretagelse af sikringsakter.

2. Det instrument, som hjemler tvangsinddrivelse i den stat, der anmoder om bistand, skal i påkommende tilfælde og i overensstemmelse med de gældende bestemmelser i den stat, som anmodes om bistand, accepteres, anerkendes, suppleres eller erstattes af et instrument, som hjemler tvangsinddrivelse i den sidstnævnte stat. Dette skal ske så snart som muligt efter datoen for modtagelsen af anmodningen om bistand.

Artikel 14

Tidsfrister

1. Spørgsmål om tidsfrister, efter udløbet af hvilke et skattekrav ikke kan tvangsinddrives, skal afgøres i henhold til lovgivningen i den stat, der anmoder om bistand. Anmodningen om bistand skal give nærmere oplysninger om en sådan tidsfrist.

2. Inddrivelsesforanstaltninger - truffet af den stat, som anmodes om bistand, i medfør af en anmodning om bistand - der i henhold til lovgivningen i denne stat ville have den virkning at suspendere eller afbryde den i stykke 1 omhandlede frist, skal også have denne virkning ifølge lovgivningen i den stat, der anmoder om bistand. Den stat, som anmodes om bistand, skal give den stat, der anmoder om bistand, meddelelse om sådanne foranstaltninger.

3. Den stat, som anmodes om bistand, er under ingen omstændigheder forpligtet til at efterkomme en anmodning om bistand, som fremsættes, efter at 15 år er forløbet fra datoen for det oprindelige dokument, som hjemler tvangsinddrivelse.

Artikel 15

Prioritet

Det skattekrav, med hensyn til hvilket der ydes bistand med inddrivelsen, skal ikke i den stat, som anmodes om bistand, nyde nogen fortrinsret, som specielt indrømmes skattekrav i denne stat, selv om den inddrivelsesprocedure, som følges, er den samme, som anvendes for så vidt angår statens egne skattekrav.

Artikel 16

Henstand

Den stat, som anmodes om bistand, kan indrømme henstand med betaling, eller tillade afdragsvis betaling, såfremt den pågældende stats lovgivning eller forvaltningspraksis hjemler den ret dertil under lignende omstændigheder, men skal først underrette den stat, der anmoder om bistand.

Afsnit III

Forkyndelse af dokumenter

Artikel 17

Forkyndelse af dokumenter

1. Efter anmodning af den stat, der anmoder om bistand, skal den stat, som anmodes om bistand, for adressaten forkynde dokumenter, herunder dokumenter vedrørende retsafgørelser, som udgår fra den stat, der anmoder om bistand og som vedrører en skat omfattet af denne konvention.

2. Den stat, som anmodes om bistand, skal foretage forkyndelse af dokumenter:

• a) på en måde, som er fastsat i denne stats egen lovgivning vedrørende forkyndelse af dokumenter af væsentlig samme art
• b) i det omfang det er muligt, på en sådan særlig måde som anmodet af den stat, der anmoder om bistand, eller så tæt på en sådan måde, som der er mulighed for i medfør af lovgivningen i den stat, som anmodes om bistand.

3. En kontraherende stat kan forkynde dokumenter direkte gennem postvæsenet for en person inden for en anden kontraherende stats område.

4. Intet i denne konvention skal fortolkes således, at forkyndelse af dokumenter foretaget af en kontraherende stat i overensstemmelse med denne stats lovgivning er ugyldig.

5. Når et dokument forkyndes i overensstemmelse med denne artikel, stilles der ikke krav om, at det ledsages af en oversættelse. Hvor det imidlertid er godtgjort, at adressaten ikke kan forstå dokumentets sprog, skal den stat, som anmodes om bistand, sørge for at få det oversat til eller få et sammendrag udfærdiget på denne stats sprog eller på et af dens officielle sprog. Alternativt kan den bede den stat, der anmoder om bistand, om at få dokumentet enten oversat til eller ledsaget af et sammendrag på et af de officielle sprog i den stat, som anmodes om bistand, eller i Europarådet eller i OECD.