← Lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion

§ Lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion · kapitel 9 af 9

Kapitel 9 – *Ikrafttrædelses- og overgangsregler*

LOV nr 1090 af 23/12/1992

§ 33. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 169 af 12. marts 1992, ophæves, jf. dog § 34 og § 41.

§ 34. I bidrag efter § 18, stk. 2, ydes til private arbejdsgivere et fradrag for elever, der har påbegyndt praktikuddannelse inden den 1. juli 1992 efter reglerne i § 12, stk. 3-5, jf. § 2, i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 169 af 12. marts 1992. Fradrag ydes ikke, hvis arbejdsgiveren er berettiget til et tilskud for eleven efter lovens § 16.

§ 35. Bidrag efter § 9 a og § 12 i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 169 af 12. marts 1992, opkræves sidste gang for oktober kvartal 1992 til indbetaling pr. den 1. december 1992.

Stk. 2. Eventuelle overskud og restancer efter stk. 1 overføres til lovens andre ordninger. Eventuelt underskud afholdes af bidraget efter denne lovs § 18.

§ 36 . Arbejdsgiverbidrag efter § 18 opkræves første gang for januar kvartal 1993 til indbetaling pr. den 1. marts 1993.

Stk. 2. Bidrag som nævnt i stk. 1 for arbejdsgivere, der hidtil ikke har været omfattet af Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. § 2 i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 169 af 12. marts 1992, opkræves første gang for januar kvartal 1993 og indbetales pr. den 1. marts 1993. Ved beregning af bidraget medtages kun ATP-bidrag, der vedrører beskæftigelse efter den 1. oktober 1992.

§ 37. I statens tilskud til lønrefusion efter § 5, stk. 2, fragår restbeløb, der hidrører fra tidligere indbetalinger til Arbejdsgivernes Elevrefusion fra staten m.v.

§ 38. Tilskud efter kapitel 6 ydes for uddannelsesaftaler i den normale uddannelsestid, jf. dog § 16, stk. 3, nr. 3, der indgås og påbegyndes inden den 1. januar 1996. Tilskudsrater udbetales første gang i løbet af april kvartal 1993.

Stk. 2. Ansøgning om tilskud efter kapitel 6 skal være modtaget af Arbejdsgivernes Elevrefusion senest den 1. april 1996.

§ 39. Reglerne i denne lov finder tilsvarende anvendelse for lærlinge og efg-elever.

§ 40. Nyvalg til den i § 3 nævnte bestyrelse finder sted pr. den 1. januar 1993.

§ 41. Det i § 18 i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 169 af 12. marts 1992, nævnte ankenævn behandler klager, der er indgivet inden den 1. januar 1993.

§ 42. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Marselisborg Slot, den 23. december 1992

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Bertel Haarder

Officielle noter

Ingen