§ Lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion · kapitel 3 af 9
Kapitel 3 – *Tilskud til befordringsudgifter*
LOV nr 1090 af 23/12/1992
§ 6. Arbejdsgivernes Elevrefusion yder tilskud til befordringsudgifter, som arbejdsgiveren har afholdt i forbindelse med elevens skoleophold. Beløbene ydes for elever i erhvervsuddannelser og i uddannelser, der efter § 4, stk. 1, er sidestillet med erhvervsuddannelser.
Stk. 2. Tilskuddet til befordringsudgifter, herunder befordringsudgifter, der afholdes for andre elever i medfør af § 12, kan højst udgøre 80 pct. af de af arbejdsgiveren afholdte udgifter.
§ 7. I uddannelsesområder eller dele af et uddannelsesområde vil der kunne indgås kollektive overenskomster mellem uddannelsesområdets arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer vedrørende befordringsgodtgørelse til elever under erhvervsuddannelse, som arbejdsgiveren har afholdt i forbindelse med uddannelse af disse elever. Hvis sådanne overenskomster findes inden for uddannelsesområdet eller dele af uddannelsesområdet, skal de heri fastsatte ydelser udredes af alle arbejdsgivere inden for området.