Lov om universiteter m.fl. (universitetsloven) § 2
§ 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om uddannelserne og om adgang til uddannelserne.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om:
-
- Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.
-
- Erhvervelse af doktorgrader.
-
- Ansættelse af lærere og videnskabelige medarbejdere.
-
- Klager til institutionen fra de studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver.
-
- Tilskud og lokaler til de studerendes organisationer. Tilskud gives på grundlag af studentergruppernes andel af de samlede afgivne studenterstemmer til valg til konsistorium.
Stk. 3. Før undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler i henhold til stk. 1 og 2, skal de institutioner, der er berørt af reglerne, have lejlighed til at udtale sig, hvis forslagene ikke hidrører fra disse.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan begrænse en institutions udbud af og optagelse til uddannelser, hvis uddannelsernes kvalitet og faglige niveau ikke svarer til kravene i uddannelsesreglerne, jf. stk. 1.
Kilde: Retsinformation.dk