Lov om universiteter m.fl. (universitetsloven) § 1

§ 1. Loven gælder for universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner under Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Stk. 2. En højere uddannelsesinstitution har til opgave inden for sine fagområder at drive forskning og give videregående uddannelse indtil det højeste videnskabelige niveau. Den skal endvidere værne om forskningsfriheden og bidrage til at udbrede kendskab til videnskabens arbejdsmetoder og resultater.

Stk. 3. En højere uddannelsesinstitution beslutter, hvilke uddannelser den vil udbyde, og hvilke studerende den vil optage, jf. dog § 2, stk. 4, og § 9, stk. 5. Institutionens udbud skal godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 4. En højere uddannelsesinstitution træffer selv afgørelse om den forskning, der skal drives.

Stk. 5. Institutionens forelæsninger og mundtlige eksaminer er offentlige med de begrænsninger, der fastsættes af institutionen selv.

Kilde: Retsinformation.dk