Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed § 6
§ 6. Tilladelse til oprettelse og udbygning af fællesantenneanlæg meddeles efter indhentet udtalelse fra kommunen.
Stk. 2. Tilladelsen meddeles efter en vurdering af, om der sker en hensigtsmæssig udnyttelse af tilslutningsmuligheder, som er indeholdt i en godkendt plan, jf. stk. 3, eller i en igangværende planlægning, hvorom der er enighed mellem kommunen og vedkommende televirksomhed.
Stk. 3. En televirksomhed kan efter forhandling med kommunen udarbejde en plan for forsyning af kommunen eller en del af denne med punkter for tilslutning af fællesantenneanlæg til det offentlige telenet. Planen skal godkendes af kommunikationsministeren, der inden godkendelsen kan foretage ændringer i planen.
Stk. 4. Ministeren kan pålægge en televirksomhed at udarbejde en plan efter stk. 3.
Kilde: Retsinformation.dk