← Lov om Danmarks Grundforskningsfond (* 2)

§ Lov om Danmarks Grundforskningsfond (* 2) · kapitel 3 af 6

Kapitel 3 – *Midlernes forvaltning*

LOV nr 409 af 06/06/1991

§ 7. Bestyrelsen skal forvalte fondens midler, så de bliver til størst mulig gavn for fondens formål. Ved fondsformuens placering skal der tilstræbes en betryggende sikkerhed, opretholdelse af midlernes realværdi samt højest mulig forrentning.

Stk. 2. Midlerne skal anbringes på følgende måde:

  • a) i fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant,
  • b) i fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn,
  • c) som indestående i danske pengeinstitutter,
  • d) i værdipapirer, som i øvrigt efter deres art og sikkerhed kan stilles i klasse med de under litra a-c nævnte,
  • e) i faste ejendomme, som fonden ejer.