Kapitel 5 – *Sanerings-, byfornyelses- og forbedringsboligsikring*

§ 25. En lejer, som på grundlag af en godkendt saneringsplan, en beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring eller efter lov om boligtilsyn har ret til og får anvist en erstatningsbolig, kan kræve boligsikring svarende til forskellen mellem hidtidig leje og den til enhver tid gældende leje i den overtagne lejlighed.

Stk. 2. Såfremt den anviste erstatningsbolig er en lejlighed med flere værelser end den hidtidige, og såfremt lejlighedens værelsesantal samtidig overstiger antallet af personer i husstanden med mere end eet, nedsættes lejen med et fradrag for de overskydende værelser efter antallet af værelser.

Stk. 3. Antallet af værelser opgøres på følgende måde:

• 1. Boliger på til og med 60 m2 bruttoetageareal anses for højst at have 2 værelser,
• 2. boliger på 61 til og med 75 m2 bruttoetageareal anses for højst at have 3 værelser, og
• 3. boliger på 76 til og med 90 m2 bruttoetageareal anses for højst at have 4 værelser.

Stk. 4. De i stk. 3 nævnte arealgrænser forøges med 15 m2, såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede og boligen er egnet herfor.

Stk. 5. Stk. 3 og 4 finder ikke anvendelse, hvis et eller flere af boligens værelser fremlejes eller anvendes til erhvervsformål.

Stk. 6. Har en lejer, der har krav på at få anvist en erstatningsbolig på grund af omstændigheder som anført i stk. 1, selv skaffet sig anden bolig, skal kommunalbestyrelsen yde boligsikring efter stk. 1, såfremt lejligheden skønnes passende efter boligtagerens økonomi og familieforhold og kommunalbestyrelsen finder det rimeligt.

Stk. 7. En lejer, hvis lejlighed forbedres i henhold til en godkendt saneringsplan eller efter en beslutning i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring, har ret til boligsikring efter reglerne i stk. 1.

Stk. 8. Boligsikring efter stk. 1 nedsættes hvert år med 10 pct. af forskellen mellem lejen i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig eller forbedringsforhøjelsen trådte i kraft, og den til enhver tid gældende leje, såfremt lejen på genhusningstidspunktet overstiger 1/4 af lejerens husstandsindkomst, jf. § 8. I andre tilfælde nedsættes boligsikringen med 20 pct. pr. år. Lejeren kan ikke længere kræve boligsikring efter stk. 1, når tilsvarende eller større boligstøtte kan opnås efter kapitel 4.

Stk. 9. Udgiften til leje kan ikke ved boligsikring efter stk. 1 nedbringes til mindre end den hidtidige leje efter fradrag af boligstøtte og ikke til mindre end 7.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 12.

Stk. 10. §§ 10, 11, 14, 15, 23 og 24 finder tilsvarende anvendelse.

§ 26. Såfremt en lejer den 1. januar 1987 eller senere bliver berettiget til boligsikring efter § 25 og senere på ny bliver berettiget til boligsikring efter § 25, stk. 1, 6 eller 7, eller § 27, nedsættes boligsikringen efter stk. 2.

Stk. 2. Den hidtidige boligsikring nedsættes efter § 25, stk. 8, idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem lejen i måneden før det tidspunkt, hvor lejeren bliver berettiget til en ny boligsikring efter § 25 eller § 27, og lejen i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig, indtil lejeren selv skaffede sig anden bolig, eller indtil forbedringsforhøjelsen trådte i kraft. Den seneste boligsikring nedsættes efter § 25, stk. 8, hvis den er ydet efter § 25, og efter § 27, stk. 3 og 4, hvis den er ydet efter henholdsvis § 27, stk. 1 og 2.

§ 27. En andelshaver i en privat andelsboligforening, hvis lejlighed forbedres i henhold til en godkendt saneringsplan eller efter en beslutning i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring, har ret til boligstøtte svarende til 75 pct. af den stigning i boligudgiften, der skyldes andelshaverens udgifter til finansiering af forbedringsarbejderne. Boligstøtten kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor samtlige forbedringsarbejder er fuldført.

Stk. 2. Boligstøtte til dækning af 75 pct. af forskellen mellem den hidtidige og den nuværende boligudgift ydes endvidere til

• 1. lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, som efter § 38 i lov om byfornyelse og boligforbedring anvises en lejlighed i en udlejningsejendom eller en andelslejlighed i en privat andelsboligforening, hvortil der ikke kan ydes støtte efter § 25 i denne lov,
• 2. lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, der i medfør af § 14, stk. 2 og 3, i lov om byfornyelse og boligforbedring eller § 20 a, stk. 1 og 2, i lov om sanering udnytter fortrinsretten til medlemskab af en andelsboligforening, og
• 3. lejere, der hidtil har været berettiget til boligstøtte til lejligheden efter § 25, og som bliver andelshavere ved andelsboligforeningens overtagelse af ejendommen, eller som senere bliver andelshavere.

Stk. 3. Boligstøtte efter stk. 1 nedsættes fra 2. til 5. år til henholdsvis 60 pct., 45 pct., 30 pct. og 15 pct. af den stigning i boligafgiften, der skyldes andelshavernes udgifter til finansiering af de i stk. 1 nævnte arbejder, og bortfalder derefter.

Stk. 4. Boligstøtte efter stk. 2 nedsættes fra 2. til 5. år til henholdsvis 60 pct., 45 pct., 30 pct. og 15 pct. af forskellen mellem den hidtidige boligudgift på tidspunktet for overtagelsen af erstatningsboligen og den til enhver tid gældende boligudgift og bortfalder derefter. Såfremt husstande, der er omfattet af stk. 2, nr. 2 og 3, har ret til støtte efter § 25 i denne lov eller tilskud efter stk. 2 til anden lejlighed, før fortrinsretten udnyttes eller ejendommen overtages på andelsbasis, beregnes tilskuddet efter 1. pkt., som om husstanden i denne periode havde modtaget tilskud til den lejlighed, som overtages på andelsbasis.

Stk. 5. §§ 10, 11, 14, 15, 23, 24 og § 25, stk. 8, 3. pkt., og stk. 9, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Såfremt en boligtager, som er berettiget til boligstøtte efter stk. 2, senere på ny bliver berettiget til boligstøtte efter § 25 eller § 27, nedsættes boligstøtten efter stk. 7.

Stk. 7. Den hidtidige boligstøtte nedsættes efter stk. 4, idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem boligudgiften i måneden før det tidspunkt, hvor lejeren bliver berettiget til en ny boligstøtte efter § 25 eller § 27, og boligudgiften i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig, indtil fortrinsretten til medlemskab af en andelsboligforening blev udnyttet, eller indtil ejendommen blev overtaget på andelsbasis.

Stk. 8. Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om beregning af boligstøtte efter denne bestemmelse, herunder regler om beregning af boligudgiften.

§ 28. Byfornyelsesboligsikring beregnes på grundlag af den leje, som lejeren er pligtig at betale fra lejeforhøjelsens ikrafttræden efter § 60 a i lov om byfornyelse og boligforbedring til kommunalbestyrelsens eller byfornyelsesnævnets endelige godkendelse af lejen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, når den endelige godkendelse af lejen foreligger, kræve for meget udbetalt boligstøtte tilbagebetalt.

§ 29. Reglerne i stk. 2-8 finder anvendelse på ansøgere, der ved udgangen af 1992 oppebærer boligstøtte efter § 25 i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 1. august 1988, medmindre ansøgeren har mistet retten hertil efter udgangen af 1992.

Stk. 2. En lejer, hvis årlige leje inden for de sidste tre år som følge af forbedring, jf. lejelovens kapitel X, i samme lejlighed er blevet forhøjet med mere end 30 kr. pr. m2 bruttoetageareal, kan, såfremt der ansøges herom inden 3 år efter sidste forhøjelses ikrafttræden, i stedet for boligstøtte efter kapitel 4 kræve boligsikring svarende til halvdelen af forskellen mellem hidtidig leje efter fradrag af boligstøtte og lejen efter forbedringen. Lejeren skal dog selv betale mindst 30 kr. pr. m2 bruttoetageareal af forhøjelsen.

Stk. 3. Boligsikringen nedsættes hvert år med 10 pct. af den boligsikring efter stk. 2, som boligsikringsmodtageren er berettiget til på ikrafttrædelsestidspunktet for lejeforhøjelsen, såfremt lejen på dette tidspunkt overstiger 1/4 af lejerens husstandsindkomst, jf. § 8. I andre tilfælde nedsættes boligsikringen med 20 pct. pr. år. Nedsættelsestidspunktet beregnes i forhold til ikrafttrædelsestidspunktet for den første lejeforhøjelse, som berettiger til forbedringsboligsikring. §§ 14, 23, 24 og § 25, stk. 9, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Lejeforhøjelser for forbedringer, der gennemføres inden for en periode på 3 år fra den i stk. 3 nævnte første lejeforhøjelse, indgår i beregning af boligsikring. Boligsikring beregnes efter stk. 2 og nedsættes efter stk. 3.

Stk. 5. Lejeforhøjelser for forbedringer, som gennemføres mindst 3 år efter opnåelse af forbedringsboligsikringen efter stk. 2-4, men inden boligsikringens bortfald, kan medføre ret til forbedringsboligsikring efter stk. 4.

Stk. 6. Kan en lejeforhøjelse som nævnt i stk. 5 give ret til boligsikring efter stk. 2, kan boligsikringen nedsættes efter reglen i stk. 3, såfremt den hidtidige forbedringsboligsikring bortfalder.

Stk. 7. Ved lejeforhøjelse for forbedringer, der pålægges for en periode af indtil 5 år, kan der ikke ydes forbedringsboligsikring.

Stk. 8. §§ 10, 11, 14, 15, 23, 24 og § 25, stk. 8, 3. pkt., og stk. 9, finder tilsvarende anvendelse.