Lov om offentlig mobilkommunikation (GSM-mobilnet) § 2
§ 2. Kommunikationsministeren kan tilbagekalde tilladelsen, hvis tilladelsesindehaveren træder i betalingsstandsning eller likvidation eller kommer under konkurs.
Stk. 2. Såfremt vilkår fastsat i medfør af § 1, stk. 4-6, ikke overholdes, eller såfremt tilladelsen overdrages i strid med § 1, stk. 7, kan kommunikationsministeren tilbagekalde tilladelsen.
Stk. 3. Ved overtrædelse af vilkår fastsat i medfør af § 1, stk. 4-6, kan kommunikationsministeren pålægge en tilladelsesindehaver en bod på indtil 1 mio. kr. Kommunikationsministeren kan endvidere pålægge dagbøder på indtil 50.000 kr. pr. dag med henblik på at fremtvinge, at tilladelsesindehaveren opfylder vilkår fastsat i medfør af § 1, stk. 4-6. Der er udpantningsret for beløbene.
Stk. 4. Såfremt tilladelsesindehaveren ikke betaler bod eller dagbøder pålagt i medfør af stk. 3, kan tilladelsen tilbagekaldes.
Stk. 5. Tilladelsen kan tilbagekaldes pr. 1. marts 1997 med eet års varsel. Tilbagekaldes tilladelsen ikke pr. 1. marts 1997, løber tilladelsen uden ansøgning videre i perioder på 5 år. Ved udløbet af disse 5-års-perioder kan tilladelsen tilbagekaldes med eet års varsel. Tilladelsen kan i øvrigt tilbagekaldes, såfremt kommunikationsministeren skønner det nødvendigt.
Kilde: Retsinformation.dk