Lov om offentlig mobilkommunikation (GSM-mobilnet) § 1
§ 1. Kommunikationsministeren kan meddele tilladelse til etablering og drift af eet offentligt mobilkommunikationsnet (GSM-mobilnet) i konkurrence med teleDanmark A/S' tilsvarende net. Et sådant alternativt net må tidligst sættes i drift den 1. marts 1992.
Stk. 2. Kommunikationsministeren meddeler med virkning fra den 1. marts 1992 teleDanmark A/S tilladelse til at etablere og drive eet offentligt GSM-mobilnet.
Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 og stk. 2 omfatter tillige udbudet af de til GSM-mobilnettet naturligt hørende basale tjenester.
Stk. 4. Kommunikationsministeren fastsætter de nærmere vilkår for tilladelser efter stk. 1 og 2. I vilkårene kan der fastsættes bestemmelser om bl.a.:
-
- Overholdelse af EF-regler, der er umiddelbart anvendelige, og de bestemmelser, der af kommunikationsministeren meddeles tilladelsesindehaveren.
-
- Overholdelse af vedtagelser truffet i det internationale samarbejde på telekommunikationsområdet.
-
- Vederlagsfri medvirken fra tilladelsesindehavernes side i internationale samarbejdsorganisationer samt i specifikationsarbejdet for GSM-mobilnet og -tjenester.
-
- Takstprincipper og takstfastsættelse.
-
- Abonnementsvilkår, herunder vilkår for andre tjenesteudbyderes brug af GSM-mobilnettet.
-
- Tjenestens udbygningsgrad, herunder geografisk og tidsmæssigt.
-
- Samarbejde med andre netoperatører.
-
- Frekvensmæssige forhold.
-
- Forstyrrelsesproblemer.
-
- Sikring og opretholdelse uden udgifter for staten af samfundsvigtig telekommunikation under ekstraordinære forhold.
Stk. 5. Til tilladelse i henhold til stk. 1 kan endvidere knyttes vilkår, som indgår i det offentlige udbud, jf. § 3, eller som i øvrigt er fastsat i forbindelse med udvælgelsen af tilladelsesindehaver på grundlag af det offentlige udbud, jf. § 3.
Stk. 6. Til tilladelse i henhold til stk. 2 kan kommunikationsministeren fastsætte vilkår af samme art, som måtte blive fastsat i henhold til stk. 5.
Stk. 7. Tilladelserne er unddraget retsforfølgning og kan kun overdrages direkte eller indirekte til andre med kommunikationsministerens samtykke.
Kilde: Retsinformation.dk