← Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v.

§ Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v. · kapitel 6 af 8

Kapitel 6 – *Rådet for Social- og Sundhedsuddannelserne*

LOV nr 432 af 13/06/1990

§ 30. Undervisnings- og forskningsministeren nedsætter et råd for social- og sundhedsuddannelserne og udpeger formanden. Rådets medlemmer udpeges således:

Sundhedsministeriet

og Sundhedsstyrelsen 2

Socialministeriet og Socialstyrelsen 2

Amtsrådsforeningen i Danmark 2

Kommunernes Landsforening 2

Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening 1

De færdiguddannedes organisationer:

  • vedrørende grunduddannelsen 2

  • vedrørende overbygningsuddannelsen 2

  • vedrørende de videregående uddannelser 2

Erhvervsuddannelsesrådet af 1989 1

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter forhandling med Rådet for Social- og Sundhedsuddannelserne træffe beslutning om ændring af rådets medlemstal eller sammensætning.

Stk. 3. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for rådet.

§ 31. Rådet for Social- og Sundhedsuddannelserne har som hovedopgave at følge den samlede årlige optagelse ved de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet og de kommunale videregående social- og sundhedsuddannelser og adgangssystemerne til uddannelsesområdet.

Stk. 2. Rådet afgiver indstilling til undervisnings- og forskningsministeren om regler om indgangsåret, jf. § 5, stk. 3, om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet, jf. § 12, stk. 1, og om fritagelse for dele af uddannelserne, jf. § 12, stk. 3, samt om afvigelser fra loven som led i forsøg, jf. § 33.

Stk. 3. Rådet rådgiver i øvrigt undervisnings- og forskningsministeren og kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse om alle spørgsmål, der efter rådets opfattelse har betydning for uddannelserne.