Lov om erhvervsfremme (* 1) (* 2) (* 3) (* 4) (Erhvervsfremmeloven) § 8
§ 8. Eksportfremmerådet består af en formand og 12 medlemmer. Rådets formand og medlemmerne udpeges af industriministeren. Ministeren udpeger en næstformand blandt rådets medlemmer. Rådet sammensættes således, at eksportøkonomisk sagkundskab, samfundsmæssig indsigt og praktisk kendskab til eksportforhold inden for forskellige virksomhedstyper og erhverv er repræsenteret.
Stk. 2. Formanden og medlemmerne udpeges for indtil 3 år ad gangen. De kan udpeges i alt 2 gange.
Stk. 3. Industriministeren fastsætter en forretningsorden for rådet.
Kilde: Retsinformation.dk