Lov om erhvervsfremme (* 1) (* 2) (* 3) (* 4) (Erhvervsfremmeloven) § 7

§ 7. Eksportfremmerådet har inden for rammerne af § 2 til opgave at:

    1. Rådgive Erhvervsudviklingsrådet om eksportfremmespørgsmål af væsentlig betydning.
    1. Udarbejde analyser og forslag vedrørende eksportfremme af væsentlig betydning for virksomhederne til forelæggelse for Erhvervsudviklingsrådet.
    1. Udpege områder, inden for hvilke det skønnes nødvendigt med en særlig indsats for at overvinde barrierer, der vanskeliggør eller hindrer etablering eller forøgelse af eksport, samt at anvise og i givet fald træffe beslutning om egnede foranstaltninger til at overvinde sådanne hindringer.
    1. Fastsætte principper for Bevillingsudvalgets ydelse af medfinansiering til eksportfremmende formål.

Stk. 2. Industriministeren fastsætter nærmere regler for rådets virke.

Stk. 3. Rådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men Industriministeriets medlem af rådet kan begære en sag forelagt industriministeren til afgørelse, såfremt den skønnes at være af principiel betydning.

Kilde: Retsinformation.dk