Sygedagpengeloven § 33
§ 33. Dagpengeudvalget består af 4 medlemmer samt en opmand, der alle udnævnes af socialministeren. 1 medlem udnævnes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark og 1 medlem efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner. Opmanden, der skal have indsigt i arbejdsretlige forhold, udnævnes efter indstilling fra Arbejdsrettens formandskab. Socialministeren udnævner på samme måde suppleanter for medlemmer og opmand. Medlemmer, opmand og suppleanter udnævnes for en periode af 3 år.
Stk. 2. Dagpengeudvalgets afgørelser træffes af de 4 medlemmer. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Ethvert af medlemmerne kan forlange, at opmanden tilkaldes, og i så fald træffes Dagpengeudvalgets afgørelse af denne.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter udvalgets forretningsorden og bestemmer, hvem der skal være formand for udvalget. Ministeren kan bemyndige udvalget til efter nærmere fastsatte regler at henvise sager, i hvilke afgørelse ikke skønnes at frembyde tvivl, til formandens afgørelse.
Kilde: Retsinformation.dk