Sygedagpengeloven § 32

§ 32. Kommunens afgørelser om dagpenge efter denne lov kan indbringes for Dagpengeudvalget. Dagpengeudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Klage til Dagpengeudvalget skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Dagpengeudvalget kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelsen herom træffes af formanden for Dagpengeudvalget.

Stk. 3. Træffer Dagpengeudvalget afgørelse om, at arbejdsgiveren har pligt til at yde dagpenge, når kommunen har udbetalt forskud efter stk. 1, skal arbejdsgiveren refundere forskuddet inden 4 uger efter, at underretning herom er modtaget. Beløbet kan inddrives ved udlæg.

Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om behandling af klagesager.

Kilde: Retsinformation.dk