Kapitel 3 – *Klage og domstolsprøvelse*

Klage til skatteankenævnet

§ 21. Klager over den kommunale skattemyndigheds afgørelser efter § 2 indgives til myndigheden, der videresender klagen tillige med en udtalelse om sagen til skatteankenævnet. Klagen skal være skriftlig og begrundet, og den skal være modtaget af myndigheden senest 1 måned fra modtagelsen af afgørelsen eller, hvor underretning ifølge § 3, stk. 1, er undladt, fra modtagelsen af årsopgørelsen. For sømænd m.v., der sejler i udenrigsfart, er klagefristen dog 3 måneder regnet fra afgørelsens dato.

Stk. 2. Forinden skatteankenævnet træffer en afgørelse, der ikke fuldt ud imødekommer klagerens påstand, skal nævnet udarbejde en sagsfremstilling. Denne skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Fremstillingen sendes til klageren med opfordring til at fremkomme med bemærkninger til fremstillingen inden for en frist, der fastsættes af skatteankenævnet.

Stk. 3. Når skatteankenævnet agter at træffe en afgørelse som nævnt i stk. 2, skal der gives klageren lejlighed til en mundtlig forhandling med nævnet. Klageren kan dog vælge at udtale sig skriftligt.

Stk. 4. Skatteankenævnets afgørelser træffes ved kendelse. Skatteankenævnet er uanset klagens indhold berettiget til at ændre ansættelsen i sin helhed. Ved klage over værdiansættelsen af enkelte aktiver eller passiver i dødsboer kan nævnet træffe afgørelse vedrørende værdiansættelse af boets øvrige aktiver og passiver.

Stk. 5. Er der forløbet mere end 3 måneder efter, at klagen er indbragt for skatteankenævnet, og er ligningsfristen i § 3, stk. 4, overskredet, kan klagen indbringes for Landsskatteretten, selv om skatteankenævnet ikke har truffet afgørelse i sagen.

§ 22. Skatteankenævnet kan efter anmodning fra klageren genoptage en sag om ansættelse af indkomst og formue, når der forelægges nævnet oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger ville have medført et væsentligt ændret udfald af sagen, hvis de havde foreligget tidligere.

Stk. 2. Skatteankenævnet kan imødekomme en ansøgning om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis nævnet skønner, at særlige omstændigheder taler derfor.

Klage til Landsskatteretten

§ 23. Landsskatteretten kan påkende klager over følgende afgørelser:

• 1. Skatteansættelser af indkomst og formue.
• 2. Værdiansættelse af aktiver og passiver efter kildeskattelovens § 16, stk. 4, beregning af passivposter og bindende forhåndsbesked efter kildeskattelovens § 33 A i dødsboer.
• 3. Vurderinger af fast ejendom.
• 4. Værdiansættelser ved gaveafgiftsberegning.
• 5. Bindende forhåndsbesked.
• 6. Andre afgørelser, som ifølge lovgivningen kan indbringes for Landsskatteretten.

Stk. 2. Klage over de i stk. 1, nr. 2, nævnte afgørelser kan indgives af dødsboet.

Stk. 3. Klage over de i stk. 1, nr. 3, nævnte vurderinger kan indgives af ejerne. Er en vurdering foretaget efter begæring af en anden end ejeren, kan klage desuden indgives af den, der har begæret vurderingen. I de i vurderingslovens § 8, stk. 3, 3. pkt., omhandlede tilfælde kan både køber og sælger påklage vurderingen. En ejer kan også påklage vurderingen af andres ejendom, når ejeren har en retlig og økonomisk interesse deri. En kommune kan påklage vurderingen af en fast ejendom, når kommunen har en særlig retlig eller økonomisk interesse deri. Når en vurdering af en fast ejendom er påklaget, kan den centrale told- og skatteforvaltning indbringe andre ansættelser vedrørende samme ejendom for Landsskatteretten, der påkender disse ansættelser i forbindelse med den påklagede ansættelse.

Stk. 4. Klage over de i stk. 1, nr. 4, nævnte afgørelser kan foretages af den gaveafgiftspligtige.

Stk. 5. Afslag på anmodning om bindende forhåndsbesked kan ikke påklages til Landsskatteretten eller indbringes for domstolene. Det samme gælder for afslag på bindende forhåndsbesked i dødsboer, som af vedkommende skattemyndighed er begrundet med utilstrækkelige oplysninger.

Stk. 6. En indgivet klage afvises, hvis lovgivningens bestemmelser om klageadgang ikke er udnyttet. Landsskatteretten kan dog beslutte at behandle klagen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

§ 24. Skatteansættelser af indkomst og formue kan påklages, når den klageberettigede mener, at

• 1. den pågældende ikke er skattepligtig efter lovgivningens regler om indkomst- og formueskat til staten,
• 2. ansættelsen er ugyldig på grund af formelle fejl,
• 3. den skattepligtiges indkomst eller formue er ansat forkert eller
• 4. den skattepligtiges indkomst- eller formueskat er beregnet forkert.

§ 25. Klage over de i § 23, stk. 1, nr. 1-5, nævnte afgørelser skal være modtaget i Landsskatteretten senest 3 måneder fra modtagelsen af afgørelsen. Klagen afvises, hvis den indgives efter udløbet af fristen. Landsskatteretten kan dog se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 2. Klage til Landsskatteretten skal ske skriftligt. Den afgørelse, der påklages, samt den i § 21, stk. 2, nævnte sagsfremstilling skal følge med klageskrivelsen i original eller kopi. Klagen skal angive, på hvilke punkter afgørelsen anses for urigtig og begrundelsen herfor. Dokumenter, som ønskes anvendt som beviser, skal følge med klageskrivelsen i original eller kopi.

Stk. 3. Hvis en klage er udformet eller begrundet på en sådan måde, at den ikke kan tjene som grundlag for sagens videre behandling, kan Landsskatteretten give klageren en frist til at udbedre mangelen. Det samme gælder, hvis den påklagede afgørelse og sagsfremstillingen ikke følger med klageskrivelsen. Hvis klageren ikke udbedrer mangelen inden fristens udløb, afvises sagen.

Stk. 4. Ved fremsendelsen af klagen betales en afgift på et grundbeløb på 400 kr., medmindre Landsskatteretten er 1. klageinstans. Det nævnte grundbeløb reguleres efter personskattelovens § 20. Hvis afgiftsbeløbet ikke følger med klagen og heller ikke indbetales inden en frist, som Landsskatteretten fastsætter, betragtes klagen som bortfaldet. I så fald bortfalder også afgiften. Den indbetalte afgift tilbagebetales til klageren, når denne får helt eller delvis medhold i klagen. Afgiftsbeløbet kan ikke forlanges tilbagebetalt, når klagen afvises, når klagen trækkes tilbage, eller når klagen indbringes for domstolene efter § 31, stk. 1, 2. pkt.

§ 26. Klageren har adgang til at udtale sig ved en mundtlig forhandling.

Stk. 2. Landsskatteretten kan anmode den skattemyndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, om at være repræsenteret ved den mundtlige forhandling.

Stk. 3. Landsskatteretten kan tilkalde sagkyndige til at yde bistand ved påkendelsen af en klage over en vurdering.

Stk. 4. I sager som nævnt i § 21, stk. 5, samt i andre særlige tilfælde, hvor et skatteankenævn ikke har taget stilling til en klage, kan Landsskatteretten anmode nævnet om en sagsfremstilling som nævnt i § 21, stk. 2, samt om nævnets forslag til sagens afgørelse.

§ 27. Klageren kan anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt for retten under et retsmøde. Klageren kan på et hvilket som helst tidspunkt frafalde en anmodning om retsmøde.

Stk. 2. Den centrale told- og skatteforvaltning kan i den enkelte sag anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt for retten under et retsmøde. Klageren tilsiges til dette retsmøde.

Stk. 3. Landsskatteretten kan undlade at efterkomme en begæring om afholdelse af retsmøde, hvor denne fremgangsmåde efter forholdene må anses for åbenbart overflødig.

§ 28. Landsskatteretten afgør de indkomne klager ved en kendelse. Uanset klagens indhold er Landsskatteretten berettiget til at påkende ansættelsen eller vurderingen i sin helhed. Ved klager over værdiansættelsen af enkelte aktiver eller passiver i dødsboer kan Landsskatteretten påkende værdiansættelsen af boets øvrige aktiver og passiver.

Stk. 2. Kendelsen skal indeholde oplysninger om forskellige meninger under afstemningen både vedrørende resultatet og begrundelsen. Kendelsen skal desuden angive stemmetallet for hver opfattelse, og det skal fremgå, om retsformanden har afgivet dissens.

§ 29. Landsskatteretten kan efter anmodning fra klageren genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af Landsskatteretten, når der forelægges retten oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, uden at dette kan lægges klageren til last, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentlig andet udfald af sagen, hvis de havde foreligget tidligere.

Stk. 2. Landsskatteretten kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis retten skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 3. Reglerne om klageafgift i § 25, stk. 4, anvendes tilsvarende i disse sager.

§ 30. Reglen i retsplejelovens § 343 om adgang til at kræve syn og skøn udmeldt ved de almindelige domstoles foranstaltning finder tilsvarende anvendelse, når sagen er indbragt for Landsskatteretten. Dette gælder dog ikke i sager vedrørende vurdering af fast ejendom.

Stk. 2. Landsskatteretten kan fastsætte en frist, inden for hvilken klageren og den skattemyndighed, hvis ansættelse er påklaget, skal tage stilling til, om der begæres syn og skøn i sagen.

Stk. 3. Hvis en part begærer syn og skøn, udsætter Landsskatteretten behandlingen af sagen, indtil klageren efter modtagelsen af skønserklæringen meddeler Landsskatteretten, hvorvidt klagen opretholdes. I samme periode er 6-måneders-fristen i § 31, stk. 1, 2. pkt., suspenderet.

Domstolsprøvelse

§ 31. Sager om spørgsmål, som Landsskatteretten kan påkende, kan først indbringes for domstolene, når de er blevet påkendt eller afvist af Landsskatteretten. Er der forløbet mere end 6 måneder efter en sags indbringelse for Landsskatteretten, kan sagen dog indbringes for domstolene, selv om Landsskatteretten endnu ikke har påkendt den.

Stk. 2. Sager, som Landsskatteretten har påkendt, skal indbringes for domstolene senest 3 måneder efter kendelsens afsigelse.

Stk. 3. Sager, som Landsskatteretten har afvist, kan indbringes for domstolene senest 3 år efter udløbet af det pågældende indkomst- eller vurderingsår. Hvis den skattepligtiges indkomstår ikke er sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristen fra udløbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.

Stk. 4. Uanset fristen i stk. 3 kan sager, som er indbragt for Landsskatteretten senest 3 år efter udløbet af det pågældende indkomst- eller vurderingsår, men afvist af Landsskatteretten, indbringes for domstolene senest 3 måneder efter, at afvisning er sket.

Stk. 5. Uanset fristerne i stk. 3 og 4 skal sager, som Landsskatteretten har afvist, om værdiansættelser af aktiver og passiver efter kildeskattelovens § 16, stk. 4, om beregning af passivposter og bindende forhåndsbesked efter kildeskattelovens § 33 A i dødsboer samt om værdiansættelse i gaveafgiftssager indbringes for domstolene senest 1 år efter, at værdiansættelsen er foretaget, passivposten eller gaveafgiften beregnet eller forhåndsbeskeden givet.

§ 32. Sager om spørgsmål, som er påkendt af Landsskatteretten, kan skatteministeren indbringe for domstolene senest 3 måneder efter kendelsens afsigelse.

§ 33. En sag, der indbringes for domstolene efter § 31 eller § 32, anlægges ved landsret som 1. instans.

Stk. 2. Sagen anlægges ved den landsret, i hvis kreds den skattepligtige eller forespørgeren har hjemting ved sagens anlæg. Sager, der vedrører dødsboer, anlægges i den kreds, hvori den skifteret ligger, som boet henhører under, og sager, der vedrører gaveafgift, hvor den regionale told- og skatteforvaltning ligger, hvortil gaveanmeldelse skal indgives. Retsplejelovens § 241 og § 245, stk. 1, anvendes dog tilsvarende.

Stk. 3. Har den skattepligtige eller forespørgeren ikke hjemting her i landet, anlægges sagen ved Østre Landsret, jf. dog retsplejelovens § 241 og § 245, stk. 1.