Kapitel 1 – *Lovens område m.v.*

§ 1. Ethvert løfte om pension (pensionstilsagn) i forbindelse med et ansættelsesforhold skal afdækkes enten i et forsikringsselskab eller en pensionskasse, der har koncession i henhold til lov om forsikringsvirksomhed, eller i en pensionskasse, der har koncession i henhold til denne lov.

Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke for løfter om pension

• 1. afgivet af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab,
• 2. afgivet over for direktører eller disses efterladte,
• 3. reguleret i henhold til særlig lov eller
• 4. afgivet af kommunale foreninger, for hvis forpligtelser kommuner hæfter fuldt ud.

§ 2. Denne lov finder anvendelse på enhver sammenslutning (pensionskasse), der har til formål på grundlag af et løfte om pension at sikre de ansatte pension i forbindelse med ansættelse i en virksomhed, herunder et koncessioneret selskab, eller ved ansættelse i sådanne virksomheder inden for samme koncern.

Stk. 2. Pensionskasser, der er under tilsyn efter lov om forsikringsvirksomhed, og løfter om pension, der omfattes af § 1, stk. 2, omfattes ikke af denne lov.

Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med vedkommende minister eller kommune bestemme, at en pensionskasse, for hvis forpligtelser staten eller kommunen fuldt ud hæfter eller garanterer, helt eller delvis undtages fra § 10, §§ 12-14, § 17, §§ 20-25, § 28, kapitel 4, § 46, §§ 48-51 og kapitel 8 i denne lov.

Stk. 4. En pensionskasse, der yder tjenestemandslignende pension, og for hvilken staten eller en kommune fuldt ud hæfter eller garanterer, omfattes ikke af denne lov.

Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at løfter om pension af ringe størrelse ikke omfattes af denne lov.

§ 3. Ved en pensionskasses medlemmer forstås

• 1. personer, der er ansat i den eller de virksomheder, som pensionskassen er tilknyttet, og som har fået løfte om pension,
• 2. tidligere ansatte, der modtager pension fra pensionskassen,
• 3. personer, der modtager ægtefællepension efter en tidligere ansats død, og
• 4. personer, der tidligere har været ansat i virksomheden, og som i henhold til bestemmelser i pensionskassens vedtægter har bevaret retten til pension uanset ansættelsesforholdets ophør.

Stk. 2. Vedtægterne kan begrænse de i stk. 1, nr. 4, nævnte personers medlemsrettigheder.

§ 4. De i § 2, stk. 1, omhandlede sammenslutninger er pligtige at anvende ordet »pensionskasse« i tilknytning til deres navn.

§ 5. En pensionskasse må ikke drive anden virksomhed end den pensionskassevirksomhed, der angives i koncessionen, jf. dog § 6. Pensionskassen må kun drive virksomhed her i landet.

Stk. 2. En pensionskasse antages at drive anden virksomhed, når pensionskassen alene eller sammen med den eller de virksomheder, som pensionskassen er knyttet til, jf. § 2, stk. 1,

• 1. udøver en bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed eller
• 2. sammen med andre pensionskasser og forsikringsselskaber udøver en bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, som ikke er et kapitalformidlingsaktieselskab.

Stk. 3. Kapitalformidlingsaktieselskaber er aktieselskaber, hvis formål alene er at erhverve ejerandele eller i øvrigt anbringe midler i en eller flere erhvervsvirksomheder.

§ 6. En pensionskasse må opføre, eje og drive fast ejendom som en varig anbringelse af pensionskassens midler.

§ 7. En pensionskasse skal have mindst 50 medlemmer.

Stk. 2. Såfremt antallet af medlemmer i en pensionskasse bliver mindre end 50, skal pensionskassen straks anmode Finanstilsynet om at beslutte, om og i givet fald på hvilke betingelser pensionskassen kan fortsætte sin virksomhed.

§ 8. Medlemmer og personer, der er berettiget til pension, kan ikke til eje eller pant overdrage eller på anden måde råde over rettigheder, som de har krav på i en pensionskasse. Sådanne rettigheder kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning.

§ 9. Krav, der er grundede i pensionsløftet, forældes 2 år efter udgangen af det kalenderår, i hvilket fordringshaveren fik kundskab om kravet og om, at det er forfaldet, og i alt fald 5 år efter kravets forfaldstid. I øvrigt finder reglerne i §§ 1-3 i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af fordringer anvendelse.