Lov om tilsyn med firmapensionskasser (Firmapensionskasseloven) § 1
§ 1. Ethvert løfte om pension (pensionstilsagn) i forbindelse med et ansættelsesforhold skal afdækkes enten i et forsikringsselskab eller en pensionskasse, der har koncession i henhold til lov om forsikringsvirksomhed, eller i en pensionskasse, der har koncession i henhold til denne lov.
Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke for løfter om pension
-
- afgivet af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab,
-
- afgivet over for direktører eller disses efterladte,
-
- reguleret i henhold til særlig lov eller
-
- afgivet af kommunale foreninger, for hvis forpligtelser kommuner hæfter fuldt ud.
Kilde: Retsinformation.dk