§ Lov om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser · kapitel 2 af 4
Kapitel 2 – *Undervisning m.v. af svært handicappede*
LOV nr 214 af 05/04/1989
§ 4. Amtskommunerne betaler bidrag til staten svarende til statens gennemsnitlige budgetterede refusionstilskud pr. elev for ekstraudgifter til lærertimer og hjælpemidler til elever med svære handicap, som er optaget på de skoler eller kurser, der er nævnt i §§ 1 og 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om beregningen af bidraget.
§ 5. Amtskommunen kan af en kommune kræve delvis refusion af bidraget til staten i henhold til § 4 for elever, der er hjemmehørende i kommunen, og som er optaget i en børnehaveklasse eller en 1.-10. klasse. Refusionsbeløbet skal svare til det takstbeløb, kommunen betaler til amtskommunen i henhold til § 40, stk. 2, i lov om folkeskolen, med fradrag af kommunens bidrag til staten for den almindelige undervisning og specialundervisningen.