§ Lov om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser · kapitel 1 af 4
Kapitel 1 – *Almindelig undervisning og specialundervisning*
LOV nr 214 af 05/04/1989
§ 1. Kommunen betaler bidrag til staten for hver elev, der er hjemmehørende i kommunen, og som er optaget i en børnehaveklasse eller en 1.-10. klasse ved skoler og kurser omfattet af lov om friskoler og private grundskoler m.v. samt ved Sorø Akademis Skole og ved Statens pædagogiske Forsøgscenters Skole i Rødovre.
§ 2. Amtskommunen betaler bidrag til staten for hver elev, der er hjemmehørende i amtskommunen, og som er optaget i en gymnasieafdeling, en studenterkursusklasse eller en hf-kursusklasse ved private gymnasieskoler og studenterkursus, ved Sorø Akademis Skole eller ved seminarierne.
Stk. 2. Reglerne om amtskommuner i denne lov gælder også for Københavns og Frederiksberg Kommuner.
§ 3. Kommunernes og amtskommunernes bidrag beregnes for de private skolers og kursers vedkommende i forhold til statens bevilgede rammetilskud pr. elev. For statsskolernes og seminariernes vedkommende udgør bidraget pr. elev det samme som i de tilsvarende private skoler.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om ordningen, herunder om størrelsen af bidragsprocenten og om, at visse udgifter ikke indgår i beregningen .