Lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom § 10

§ 10. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af seminariet. Bestyrelsen fastlægger seminariets studieordning efter forslag fra rektor. Bestyrelsen varetager seminariets interesser som uddannelsesinstitution og fastlægger linierne for seminariets udadvendte virksomhed og for dets udvikling på længere sigt.

Stk. 2. Bestyrelsen ansætter og afskediger seminariets rektor og efter forslag fra rektor seminariets øvrige medarbejdere. Ansættelse af rektor skal godkendes af Undervisnings- og Forskningsministeriet. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at ansætte og afskedige seminariets øvrige medarbejdere.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om lærernes kvalifikationer.

Kilde: Retsinformation.dk