Lov om erhvervsuddannelser (* 1) § 36

§ 36. Erhvervsuddannelsesrådet kan nedsætte initiativ- og koordinationsudvalg for uddannelser inden for et eller flere hovederhvervsområder.

Stk. 2. Erhvervsuddannelsesrådet kan overlade en eller flere af de opgaver, der er nævnt i § 35, stk. 1, nr. 3 og 15, og stk. 2, nr. 2 og 3, til et initiativ- og koordinationsudvalg.

Stk. 3. Et initiativ- og koordinationsudvalg kan medvirke til Erhvervsuddannelsesrådets indstilling om godkendelse af grundfag, jf. § 35, stk. 1, nr. 12, og virke for samordning af de faglige udvalgs valg af grundfag, jf. § 38, stk. 5, nr. 1.

Stk. 4. Sekretariatsbistand til initiativ- og koordinationsudvalg tilvejebringes af de organisationer, der er repræsenteret i udvalgene.

Kilde: Retsinformation.dk