§ Lov om husdyrsygdomme (* 1) · kapitel 12 af 13
Kapitel 12 – *Straffebestemmelser*
LOV nr 814 af 21/12/1988
§ 35. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der
-
- undlader at tilkalde dyrlæge efter § 4,
-
- overtræder § 5, § 13, § 14, § 20 og § 22,
-
- undlader at efterkomme forbud eller påbud efter § 7, § 8, § 12 og § 25,
-
- uden godkendelse eller anmeldelse udøver virksomhed som omhandlet i § 16 og § 17, stk. 1,
-
- uden autorisation udøver virksomhed som omhandlet i § 23,
-
- undlader at stille bistand til rådighed efter § 32 eller
-
- undlader at give oplysning efter § 33.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.
§ 36. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 37. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.