Lov om boliger for ældre og personer med handicap § 2

§ 2. Ældreboliger skal have en tilfredsstillende udformning i planmæssig og teknisk henseende og skal under hensyntagen til kvalitet, udstyr og beliggenhed udføres for det lavest mulige beløb. Anskaffelsesudgifterne må søges holdt inden for rammer, der muliggør et sådant lejeniveau, at boligerne kan påregnes udlejet. Bygherren skal stille fornødne krav til byggeriets parter om kvalitetssikring i forbindelse med opførelsen og driften af byggeriet. Ejendommene skal holdes forsvarligt ved lige.

Stk. 2. Boligministeren fastsætter regler om de i stk. 1 nævnte forhold.

Kilde: Retsinformation.dk