§ Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (Børnetilskudsloven) · kapitel 1 af 5
Kapitel 1 – *Børnetilskud*
LOV nr 350 af 04/06/1986
§ 1. Til børn under 18 år ydes børnetilskud efter reglerne i denne lov.
§ 2. Ordinært børnetilskud udgør 3.640 kr. årlig for hvert barn. Det ydes:
-
- når den, der alene har forældremyndigheden, eller som har del i forældremyndigheden over et barn, er enlig forsørger,
-
- når begge eller kun den ene af indehaverne af forældremyndigheden er enlig og barnet opholder sig lige meget hos begge, medmindre barnet er tilmeldt folkeregistret hos den, der ikke er enlig,
-
- når begge et barns forældre modtager folkepension eller førtidspension efter lov om social pension, eller
-
- når folkepension eller førtidspension til een eller begge af to pensionsberettigede forældre ikke udbetales, fordi § 46 i lov om social pension finder anvendelse.
§ 3. Der ydes endvidere et ekstra børnetilskud, som udgør 2.784 kr. årlig, hvis der ydes ordinært børnetilskud efter § 2, nr. 1, eller nr. 2, og indehaveren af forældremyndigheden har barnet hos sig. Der ydes kun eet ekstra børnetilskud uanset antallet af børn.
§ 4. Der kan endvidere ydes et særligt børnetilskud efter reglerne i stk. 2 og 3.
Stk. 2. Det særlige børnetilskud udgør 13.968 kr. årlig, når ingen af barnets forældre lever.
Stk. 3. Det særlige børnetilskud udgør 6.984 kr. årlig,
-
- når faderskabet til barnet ikke er fastslået,
-
- når kun een af barnets forældre lever,
-
- når barnet, efter at forældremyndighedens indehaver er død, adopteres af dennes ægtefælle eller af en enlig person,
-
- når en af eller begge barnets forældre modtager folkepension eller førtidspension efter lov om social pension,
-
- når folkepension eller førtidspension til en eller begge af to pensionsberettigede forældre ikke udbetales, fordi § 46 i lov om social pension finder anvendelse, eller
-
- når der ifølge overenskomst med andre stater ikke er mulighed for at udfærdige bidragsresolution, der kan danne grundlag for forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
§ 5. Børnetilskud kan endvidere kun udbetales, hvis følgende betingelser er opfyldt:
-
- Barnet eller en af forældrene, der har forældremyndigheden over barnet, har dansk indfødsret eller med hensyn til børnetilskud efter §§ 2-3 har haft fast bopæl her i landet i det seneste år og med hensyn til børnetilskud efter § 4 har haft fast bopæl her i landet i de seneste 3 år. En ret, der er erhvervet ved fast bopæl, bevares uanset senere fravær, når pågældende på ny får fast bopæl her. Betingelsen om dansk indfødsret gælder dog ikke for udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven.
-
- Barnet har hjemsted her i landet.
-
- Barnet ikke har indgået ægteskab.
-
- Barnet ikke er anbragt uden for hjemmet efter bistandsloven, ikke sammen med en indehaver af forældremyndigheden er optaget i en døgnforanstaltning efter bistandsloven eller i øvrigt forsørges af offentlige midler.
-
- Den, der skal have børnetilskuddet udbetalt, har fast bopæl her i landet. Dette gælder dog ikke udbetaling af det særlige børnetilskud til en person, der har ret til at modtage pension efter lov om social pension i udlandet.
Stk. 2. Retten til at modtage særligt børnetilskud for pensionister er betinget af, at der ikke efter lov om børns retsstilling er fastsat eller kan fastsættes bidrag. Hvis det er pålagt en pensionist at betale bidrag efter den nævnte lov, ydes særligt børnetilskud dog til hel eller delvis dækning af pågældendes forpligtelse. Særligt børnetilskud kan også ydes til opfyldelse af en pensionists bidragsforpligtelse, når den bidragsberettigede og barnet opholder sig i udlandet.
§ 6. Ordinært børnetilskud efter § 2, nr. 1 og 2, og ekstra børnetilskud efter § 3 udbetales efter ansøgning herom.
Stk. 2. Betingelserne for retten til at modtage børnetilskud skal være opfyldt ved begyndelsen af det første døgn i kvartalet.