← Lov om international fuldbyrdelse af straf m.v.

§ Lov om international fuldbyrdelse af straf m.v. · kapitel 10 af 13

Kapitel 4 – *Foreløbige foranstaltninger.*

LOV nr 323 af 04/06/1986

Artikel 31

Såfremt domfældte er til stede i den begærende stat, efter at der er modtaget meddelelse om, at denne stats begæring om fuldbyrdelse af en dom, der medfører frihedsberøvelse, er imødekommet, kan denne stat, såfremt den anser det for nødvendigt for at sikre dommens fuldbyrdelse, anholde og fælgsle ham med henblik på hans overførelse i henhold til bestemmelserne i artikel 43.

Artikel 32

1. Når den begærende stat har anmodet om fuldbyrdelse, kan den anmodede stat anholde og fælgsle domfældte:

  • a) såfremt den anmodede stats lovgivning hjemler varetægtsfængsling for en sådan lovovertrædelse og
  • b) der er fare for flugt eller - hvor det drejer sig om en udeblivelsesdom - fare for svækkelse af bevis.

2. Når den begærende stat tilkendegiver, at den agter at fremsætte begæring om fuldbyrdelse, kan den anmodede stat på den begærende stats anmodning anholde og fængsle domfældte, forudsat at de stk. 1, a) og b), indeholdte betingelser er opfyldt. Den nævnte anmodning skal oplyse om den lovovertrædelse, der ligger til grund for dommen, og tidspunktet og stedet, hvor den blev begået, samt indeholde en så nøjagtig beskrivelse af domfældte som muligt. Den skal ligeledes indeholde en kort redegørelse for de faktiske omstændigheder, som dommen hviler på.

Artikel 33

1. For varetægtsopholdet gælder reglerne i den anmodede stats lovgivning; denne stats lovgivning er også afgørende med hensyn til betingelserne for hans løsladelse.

2. Den varetægtsfængslede skal under alle omstændigheder løslades:

  • a) efter forløbet af en tid, der svarer til længden af den frihedsberøvelse, der er fastsat i dommen,
  • b) såfremt han er anholdt og fælgslet i henhold til artikel 32, stk. 2, og den anmodede stat ikke inden 18 dage fra datoen for anholdelsen har modtaget anmodningen tillige med de i artikel 16 nævnte dokumenter.

Artikel 34

1. En person, der er varetægtsfængslet i den anmodede stat i medfør af artikel 32, og som tilsiges til at møde for den kompetente domstol i den begærende stat i henhold til artikel 25 som følge af den indsigelse, han har indgivet, skal med henblik herpå overføres til den begærende stats territorium.

2. Den pågældnede skal efter overførelsen ikke holdes i forvaring af den begærende stat, såfremt den i artikel 33, stk. 2a), indeholdte betingelse er opfyldt, eller såfremt den begærende stat ikke anmoder om fuldbyrdelse af en ny straffedom. Den pågældende skal straks sendes tilbage til den anmodede stat, medmindre han er løsladt.

Artikel 35

1. En person, der er tilsagt til at møde for den kompetente domstol i den begærende stat, som følge af en indsigelse, han har indgivet, kan ikke sigtes, tiltales, domfældes eller fængsles med henblik på fuldbyrdelsen af en straf eller sikkerhedsforanstaltning eller i øvrigt underkastes nogen anden begrænsning i sin personlige frihed på grund af en handling eller lovovertrædelse, som har fundet sted, før han forlod den anmodede stats territorium, og som ikke er nævnt i tilsigelsen, medmindre han udtrykkeligt giver skriftligt samtykke hertil. I det i artikel 34, stk. 1, omhandlede tilfælde skal der fremsendes en genpart af hans erklæring om samtykke til den stat, hvorfra han er overført.

2. De i stk. 1 nævnte virkninger ophører, når den tilsagte person, uanset at han har haft mulighed herfor, ikke har forladt den begærende stats territorium inden for et tidsrum af 15 dage fra datoen for den afgørelse, der træffes efter den domsforhandling, hvortil han var tilsagt, eller såfremt han uden at være indstævnet på ny vender tilbage til dette territorium efter at have forladt det.

Artikel 36

1. Såfremt den begærende stat har begæret fuldbyrdelse af konfiskation af genstande, kan den anmodede stat midlertidigt beslaglægge disse, forudsat at dens egen lovgivning hjemler adgang til beslaglæggelse under tilsvarende omstændigheder.

2. Beslaglæggelse skal gennemføres i overensstemmelse med den anmodede stats lovgivning, som også er afgørende med hensyn til betingelserne for ophævelse af beslaglæggelsen.