Lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. § 2

§ 2. Skattepligtens indtræden og ophør følger de for selskaber og foreninger m.v. gældende regler.

Stk. 2. Ved ændringer, der medfører, at beskatning efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a, 4, eller stk. 2, 2. pkt., enten skal gælde i stedet for reglerne i denne lov eller skal afløses af reglerne i denne lov, finder selskabsskattelovens §§ 5 A og 5 B tilsvarende anvendelse, for så vidt der ikke ved denne lov er fastsat afvigende bestemmelser, jfr. herved §§ 16-21.

Stk. 3. Ved ændringer, der medfører, at beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, 5 eller 6, eller efter stk. 2, 1. pkt., enten skal gælde i stedet for reglerne i denne lov eller skal afløses af reglerne i denne lov, eller ved ændringer, der medfører, at beskatning skal ske efter andre regler i denne lov end hidtil, finder selskabsskattelovens §§ 5 B og 5 C tilsvarende anvendelse, for så vidt der ikke ved denne lov er fastsat afvigende bestemmelser, jfr. herved §§ 16-21.

Kilde: Retsinformation.dk