Lov om begrænsning af tantieme og vederlag m.v. (vederlagsbegrænsningsloven) § 2

§ 2. Er et sammenligningsår eller begrænsningsår kortere eller længere end 12 måneder, forhøjes eller nedsættes de i § 1 nævnte tantiemer, vederlag m.v. for vedkommende år forholdsmæssigt til det beløb, de ville have udgjort for en 12 måneders periode.

Stk. 2. Såfremt et medlem er indtrådt i eller udtrådt af et af de i § 1 nævnte organer i løbet af et begrænsningsår, kan der højst tillægges det pågældende medlem tantieme, vederlag m.v. i forhold til antallet af påbegyndte måneder, den pågældende har været medlem af organet, jfr. dog § 1, stk. 4.

Kilde: Retsinformation.dk