Lov om folkekirkens økonomi § 3
§ 3. Kirkekassen oppebærer indtægter af kirkens kapitaler samt betaling for brug af kirke og kirkegård.
Stk. 2. Leje- og driftsindtægter af præsteembedets faste ejendomme indgår i præstegårdskassen, hvor en sådan oprettes, og ellers i kirkekassen. Oprettes der ikke en præstegårdskasse i et pastorat med flere menighedsråd, træffer provsteudvalget beslutning om, i hvilken kirkekasse de nævnte indtægter skal indgå.
Stk. 3. Den del af kirke- og præstegårdskassens udgifter, der ikke kan afholdes af de i stk. 1 og 2 nævnte indtægter, dækkes gennem ligning på folkekirkens medlemmer i kommunen.
Kilde: Retsinformation.dk