Lov om folkekirkens økonomi § 2

§ 2. Af kirkekassen afholdes udgifter vedrørende:

    1. Kirkens vedligeholdelse og drift, jfr. dog stk. 2, samt udgifter til udvidelse af kirken, opførelse af ny kirke eller etablering af nye gudstjenestelokaler.
    1. Anlæg, udvidelse, vedligeholdelse og drift af kirkegård, jfr. dog stk. 2.
    1. Erhvervelse, opførelse, vedligeholdelse og drift af præsteboliger, konfirmandlokaler, præstegårdsbrug samt efter kirkeministerens bestemmelser andre udgifter vedrørende præsteembederne, herunder huslejetilskud, telefongodtgørelse m.v. til præster samt en del af udgifterne til opvarmning af præsteboliger.
    1. Løn o.lign. til kirke- og kirkegårdsfunktionærer.
    1. Valg til menighedsråd samt rådets virksomhed efter reglerne herom i lov om menighedsråd.

Stk. 2. Ved ikke-selvejende kirker afholdes udgifter til kirkens og kirkegårdens vedligeholdelse efter de herom fastsatte bestemmelser.

Stk. 3. De udgifter, der er nævnt i stk. 1, nr. 3, afholdes af præstegårdskassen, hvor en sådan oprettes, jfr. 1, stk. 3. Oprettes der ikke en præstegårdskasse i et pastorat med flere menighedsråd, træffer provsteudvalget beslutning om, af hvilken kirkekasse de nævnte udgifter skal afholdes.

Kilde: Retsinformation.dk