§ Lov om erhvervsdrivende fonde (erhvervsfondloven) · kapitel 7 af 12
Kapitel 7 – *Uddeling og overskudsanvendelse*
LOV nr 286 af 06/06/1984
§ 40. Det påhviler bestyrelsen at foretage uddeling i overensstemmelse med § 41 til de formål, der er fastsat i vedtægten. Bestyrelsen kan foretage rimelige henlæggelser til konsolidering af fonden.
§ 41. Uddeling kan kun ske af følgende midler:
-
- årsresultatet, overført overskud fra tidligere år og andre reserver, der ikke er bundne ifølge fondens vedtægt, efter fradrag af udækket underskud og pligtige henlæggelser,
-
- kapitalnedsættelsesbeløb efter § 11.
§ 42. Såfremt uddelingen til formålet står i klart misforhold til fondens midler, kan fondsmyndigheden henstille til bestyrelsen at overveje at søge uddelingen forøget eller nedsat.
Stk. 2. Må uddelingens størrelse anses for at indebære fare for en krænkelse af fondens vedtægt, kan fondsmyndigheden efter forhandling med bestyrelsen pålægge bestyrelsen at foretage de fornødne dispositioner med henblik på en forøgelse eller nedsættelse af uddelingen.
Stk. 3. Overregistrator kan efter udtalelse fra fondsmyndigheden pålægge bestyrelsen at foretage henlæggelser.
§ 43. Bestyrelsen kan ikke tillægge stiftere, bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører eller personer, der indtager en ledende stilling i fonden, andre ydelser end et vederlag, som ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang. Tilsvarende gælder for den, der er knyttet til en af de nævnte personer ved ægteskab eller fast samlivsforhold.
Stk. 2. Ydelse af lån og sikkerhedsstillelse for lån til den i stk. 1 nævnte kreds er ikke tilladt.