← Lov om vandløb (Vandløbsloven)

§ Lov om vandløb (Vandløbsloven) · kapitel 10 af 17

Kapitel 10 – *Broer, opstemningsanlæg, flodemål m. m.*

LOV nr 302 af 09/06/1982

§ 47. Broer, overkørsler eller lignende må ikke anlægges eller ændres uden vandløbsmyndighedens godkendelse.

§ 48. Opstemningsanlæg eller andre anlæg, der kan hindre vandets frie løb eller i øvrigt kan være til skade for vandløbet, må ikke anlægges eller ændres, herunder driftsmæssigt, uden vandløbsmyndighedens godkendelse.

§ 49. Vandløbsmyndigheden fastsætter flodemål for alle opstemningsanlæg.

§ 50. Vandløbsmyndigheden kan meddele påbud om, at anlæg, jfr. § 48, skal ændres eller nedlægges, såfremt anlægget er til væsentlig skade for vandløbskvaliteten.

§ 51. Enhver, der lider tab ved foranstaltninger efter dette kapitel, har ret til erstatning.

§ 52. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for vandløbsmyndighedens behandling af sager efter dette kapitel, herunder om samarbejdet mellem vandløbsmyndighederne og om deres samarbejde med andre myndigheder samt om offentlighedens medvirken.