Lov om visse havanlæg § 6

§ 6. På bemandede havanlæg skal ejeren eller brugeren udpege en chef, der på anlægget har den øverste myndighed i alle forhold.

Stk. 2. Ejeren eller brugeren af ethvert havanlæg skal udarbejde en bemandings- og organisationsplan. Planen skal angive chefen og de ansvarlige for de enkelte hovedopgaver ved anlæggets sikkerhedsmæssige drift samt retningslinier for samarbejdet mellem de ansvarlige.

Stk. 3. Bemandings- og organisationsplan skal godkendes af energiministeren, forinden anlægget tages i brug.

Stk. 4. Energiministeren kan til betryggelse af sikkerheden fastsætte nærmere regler om bemanding, herunder regler om mandskabets uddannelse.

Kilde: Retsinformation.dk