§ Lov om private registre m.v. (Registerlov) · kapitel 5 af 8
Kapitel 5. – *EDB-SERVICEBUREAUER.*
LOV nr 293 af 08/06/1978
§ 20. Virksomheder, der for tredjemand, herunder for en offentlig myndighed, udfører elektronisk databehandling af oplysninger som nævnt i § 1, skal forinden foretage anmeldelse til registertilsynet.
Stk. 2. Virksomheden må ikke uden samtykke fra ejeren af registeret anvende de modtagne oplysninger i andet øjemed end til udførelsen af den opgave, aftalen vedrører, eller lade oplysningerne opbevare eller bearbejde hos andre eller i udlandet.
Stk. 3. Virksomheden skal træffe fornødne sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysningerne misbruges eller kommer til uvedkommendes kendskab.