§ Lov om private registre m.v. (Registerlov) · kapitel 4 af 8
Kapitel 4. – *ADRESSERINGS- OG KUVERTERINGSBUREAUER.*
LOV nr 293 af 08/06/1978
§ 17. Virksomheder, der sælger adresser over grupper af personer, institutioner, foreninger eller virksomheder, eller som for tredjemand foretager kuvertering eller udsendelse af meddelelser til sådanne grupper, må kun registrere:
-
- navn, adresse, stilling, erhverv,
-
- oplysninger, der frit kan indhentes fra erhvervsregisteret, og
-
- oplysninger om fritidsinteresser og lignende oplysninger, der danner grundlag for inddeling i alment anerkendte grupper.
Stk. 2. Oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, seksuelle og strafbare forhold, om helbredsforhold, misbrug af nydelsesmidler og lignende må ikke registreres. Justitsministeren kan fastsætte yderligere begrænsning i adgangen til at registrere bestemte typer af oplysninger.
§ 18. Bureauet skal i sine registre slette enhver, der fremsætter skriftlig begæring herom.
Stk. 2. Fremsættes begæringen over for den, der fremtræder som afsender, skal denne videresende begæringen til bureauet.
§ 19. Overlader foreninger og lignende medlemsfortegnelser til et bureau med henblik på udsendelse af meddelelser for foreningen m.v., må bureauet ikke uden foreningens samtykke videregive medlemsfortegnelsen til tredjemand eller benytte den til udsendelser af meddelelser for tredjemand.