Lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vandledninger og afløbsledninger § 17

§ 17. I gasreglementet kan der fastsættes:

    1. bestemmelser om udførelse, vedligeholdelse og benyttelse af gasinstallationer,
    1. krav til indretningen, funktionen, vedligeholdelsen og benyttelsen af apparater, armaturer og slanger, som indgår i sådanne installationer,
    1. bestemmelser om prøvning, godkendelse og mærkning af gasmateriel,
    1. forbud mod til brug her i landet at fremstille, indføre, sælge eller udlevere gasmateriel, hvis anvendelse strider imod reglementets bestemmelser,
    1. bestemmelser om mestres pligt til at anmelde arbejder til gasleverandøren,
    1. bestemmelser om kontrol med gasinstallationer og gasmateriel, herunder om gasleverandørens tilsyn med de anlæg, hvortil levering sker,
    1. bestemmelser om pligt for ejere og brugere af gasinstallationer samt for fabrikanter og forhandlere af gasmateriel til at give vedkommende kontrolorgans repræsentanter adgang til uden retskendelse mod behørig dokumentation at undersøge gasinstallationer og gasmateriel samt at udtage eksemplarer af gasmateriel til kontrol,
    1. regler, der ud over de i nr. 5-7 nævnte kontrolbestemmelser er nødvendige for gennemførelsen af De europæiske Fællesskabers bestemmelser om godkendelse af og kontrol med gasmateriel,
    1. overgangsbestemmelser med hensyn til allerede installeret materiel, som ikke er i overensstemmelse med reglementets bestemmelser,
    1. øvrige bestemmelser, som findes fornødne til forbyggelse af ulykker som følge af udsivning, antændelse m.v. af gas.

Kilde: Retsinformation.dk