Lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vandledninger og afløbsledninger § 16
§ 16. Som bistand for ministeren ved udarbejdelsen af gasreglementet virker et af ministeren for offentlige arbejder nedsat rådgivende udvalg (det rådgivende gasudvalg).
Stk. 2. Det rådgivende gasudvalg beskikkes af ministeren for offentlige arbejder efter indstilling fra interesserede organisationer, kommunale sammenslutninger m.v. Ministeren udpeger udvalgets formand blandt dets medlemmer.
Stk. 3. Danmarks Gasmateriel Prøvning forestår administrationen af gasreglementet.
Stk. 4. Ministeren for offentlige arbejder udfærdiger en forretningsorden for det rådgivende gasudvalg.
Kilde: Retsinformation.dk