← Lov om handel med gødning og grundforbedringsmidler m. m.

§ Lov om handel med gødning og grundforbedringsmidler m. m. · kapitel 3 af 11

Kapitel 3. – *Gødninger.*

LOV nr 41 af 26/01/1977

§ 11. En gødning skal på tydelig måde betegnes med gødningens type. Gødninger der indeholder 2 eller 3 hovednæringsstoffer, skal betegnes med de kemiske symboler for de i gødningen indeholdte hovednæringsstoffer efterfulgt af ordet gødning. Symbolerne skal angives i rækkefølgen N, P og K. I umiddelbar tilknytning til denne betegnesle skal anføres 3 ved en tankestreg forbundne hele tal, der angiver det procentiske indhold af kvælstof, fosfor og kalium. De 3 tal må ikke typografisk afvige fra angivelsen af de kemiske symboler.

Stk. 2. Forefindes et hovednæringssstof i en forholdsvis ringe mængde, kan landbrugsministeren bestemme, at dets kemiske symbol ikke må indgå i den i stk. 1 omhandlede betegnelse.

Stk. 3. På emballage op på følge- og slutsedler skal for gødninger, hvis indhold af mikronæringsstof(fer) overstiger en af landbrugsministeren for de enkelte mikronæringsstoffer fastsat mængde, i tilknytning til betegnelsen anføres enten ordene »med mikronæringsstof« eller navnet på pågældende mikronæringsstof(fer). Dette gælder dog ikke, hvis gødningens betegnelse utvetydigt angiver, at den indeholder mikronæringsstof.

§ 12. Indholdet af plantenæringsstoffer i en gødning skal angives i procent af vægten i foreliggende tilstand og uden angivelse af spillerum. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om tilladt afvigelse mellem de for næringsstofferne målte værdier og de angivne værdier.

Stk. 2. Et indhold af et mikronæringsstof, der overstiger den af landbrugsministeren i henhold til § 11, stk. 3, fastsatte mængde, skal altid angives.

Stk. 3. Emballage, etiketter, følge- og slutsedler, regninger, prislister, cirkulærer, annoncer, reklamer og lignende må ikke indeholde angivelse om et indhold af mikronæringsstoffer, der er mindre end den af ministeren i henhold til § 11, stk. 3, fastsatte mængde. For de i § 1, nr. 6 a og c, nævnte plantenæringsstoffer må et indhold på under 0,1 pct. ikke angives.

Stk. 4. For gødninger, der angives at indeholde et eller flere hovednæringsstoffer, kræves ikke angivelse af de i § 1, nr. 6 c, anførte næringsstoffer.

Stk. 5. Andre stoffer end de i § 1, nr. 6, nævnte må ikke uden ministerens tilladelse betegnes som plantenæringsstoffer og må ikke anføres som indhold i gødninger.