Lov om handel med gødning og grundforbedringsmidler m. m. § 11
§ 11. En gødning skal på tydelig måde betegnes med gødningens type. Gødninger der indeholder 2 eller 3 hovednæringsstoffer, skal betegnes med de kemiske symboler for de i gødningen indeholdte hovednæringsstoffer efterfulgt af ordet gødning. Symbolerne skal angives i rækkefølgen N, P og K. I umiddelbar tilknytning til denne betegnesle skal anføres 3 ved en tankestreg forbundne hele tal, der angiver det procentiske indhold af kvælstof, fosfor og kalium. De 3 tal må ikke typografisk afvige fra angivelsen af de kemiske symboler.
Stk. 2. Forefindes et hovednæringssstof i en forholdsvis ringe mængde, kan landbrugsministeren bestemme, at dets kemiske symbol ikke må indgå i den i stk. 1 omhandlede betegnelse.
Stk. 3. På emballage op på følge- og slutsedler skal for gødninger, hvis indhold af mikronæringsstof(fer) overstiger en af landbrugsministeren for de enkelte mikronæringsstoffer fastsat mængde, i tilknytning til betegnelsen anføres enten ordene »med mikronæringsstof« eller navnet på pågældende mikronæringsstof(fer). Dette gælder dog ikke, hvis gødningens betegnelse utvetydigt angiver, at den indeholder mikronæringsstof.
Kilde: Retsinformation.dk