← Lov om DSB

§ Lov om DSB · kapitel 6 af 9

Kapitel 6. – *Betaling for befordringen, fribefordring og befordring på særlige*

LOV nr 245 af 08/06/1977

vilkår.

Betaling for befordringen.

§ 42. Ministeren for offentlige arbejder fastsætter betalingen for DSBs befordringer m.v. De nærmere regler fastsættes i befordringsreglementerne og tarifferne.

Stk. 2. Ministeren for offentlige arbejder kan bemyndige DSB til at nedsætte de efter stk. 1 fastsatte takster med indtil 50 pct. i tilfælde, hvor hensynet til driftens økonomi gør det ønskeligt.

Stk. 3. Forhøjelse eller nedsættelse af DSBs takstniveau skal godkendes af folketingets finansudvalg.

Stk. 4. Forhøjelse af taksterne må først træde i kraft 2 uger efter bekendtgørelsen i Statstidende, medmindre særlige omstændigheder gør det påkrævet, at forhøjelsen træder i kraft på et tidligere tidspunkt.

Stk. 5. I DSBs årsberetning skal der gøres rede for væsentlige takstændringer i årets løb. Årsberetningen skal sendes til folketinget.

Fribefordring og befordring på særlige vilkår.

§ 43. Fribefordring med alle DSBs plantog og planmæssige færgeforbindelser tilkommer:

    1. kongen og kongehusets medlemmer,
    1. ministrene,
    1. folketingets medlemmer.

Stk. 2. Ministeren for offentlige arbejder kan indrømme indehavere af stillinger under hofstaterne fribefordring på enkelte DSB- strækninger. I øvrigt kan ministeren i enkelte tilfælde, hvor omstændighederne særlig taler derfor, indrømme fribefordring på DSB, herunder til institutioner eller personer, der deltager i arbejde til fremme af humane, videnskabelige, kunstneriske eller lignende formål, samt til DSBs personale og dets familier.

Stk. 3. Ministeren for offentlige arbejder kan indgå overenskomster med andre inden- eller udenlandske befordringsvirksomheder om fribefordring samt indgå aftaler med dagspressen til sikring af offentlighedens adgang til underretning om køreplaner og takstbestemmelser.

Stk. 4. Ministeren for offentlige arbejder kan fastsætte særlig betaling for:

    1. befordringer, der rekvireres gennem de kongelige hofstater,
    1. befordring af militærpersoner og militært gods,
    1. befordring af post.