Lov om elforsyning (Elforsyningsloven) § 10
§ 10. Priser og andre betingelser × herunder afgifter ved tilslutning og udvidelse × skal med angivelse af grundlaget for prisfastsættelsen anmeldes til et af handelsministeren nedsat udvalg (elprisudvalget) efter regler fastsat af udvalget.
Stk. 2. De anmeldte priser og betingelser er offentligt tilgængelige, med mindre elprisudvalget tiltræder, at de ikke offentliggøres.
Stk. 3. Priser og andre betingelser, der ikke er behørigt anmeldt, er ugyldige. Stk. 4. Finder udvalget, at priser eller andre betingelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i § 9, giver udvalget, såfremt forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør, pålæg om ændring af priser eller betingelser.
Stk. 5. Såfremt priser eller andre betingelser må antages at ville medføre en i samfundsmæssig henseende uøkonomisk anvendelse af energi, kan udvalget, efter forhandling som nævnt i stk. 4, give pålæg om ændring af priser eller betingelser.
Kilde: Retsinformation.dk