Lov om levnedsmidler m.m. (Levnedsmiddelloven) § 39

§ 39. Ministeren for forureningsbekæmpelse kan fastsætte regler om anvendelse af rengørings- og desinfektionsmidler i virksomheder, der er omfattet af §§ 31 og 34. Der kan herunder fastsættes regler om, at beholdere med sådanne rengørings- og desinfektionsmidler skal være forsynet med oplysning om midlernes bestanddele.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at der i de i stk. 1 nævnte virksomheder ikke må opbevares andre tilsætningsstoffer end dem, der er godkendt til anvendelse i de pågældende levnedsmidler, jfr. § 14.

Kilde: Retsinformation.dk