← Lov om levnedsmidler m.m. (Levnedsmiddelloven)

§ Lov om levnedsmidler m.m. (Levnedsmiddelloven) · kapitel 10 af 11

Kapitel 10. – *Klage og dispensation.*

LOV nr 310 af 06/06/1973

§ 58. Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til denne lov eller i henhold til regler fastsat med hjemmel i loven kan påklages til ministeren for forureningsbekæmpelse, jfr. dog § 43, stk. 2.

§ 59. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Klagemyndigheden kan indtil 6 måneder efter afgørelsen se bort fra overskridelse af klagefristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.

§ 60. En klage har opsættende virkning, indtil klagemyndighedens afgørelse foreligger.

Stk. 2. Det kan, når særlige grunde taler herfor, samtidig med et påbud eller forbud bestemmes, at dette skal efterkommes uanset klage. Selv om også denne beslutning påklages, skal påbudet eller forbudet efterkommes, indtil klagemyndigheden bestemmer andet.

§ 61. Klage indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Denne myndighed sender klagen til klagemyndigheden ledsaget af det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse i første instans.

§ 62. Ministeren for forureningsbekæmpelse kan, når forholdene taler derfor, meddele dispensation fra bestemmelserne i § 8, § 14, stk. 1, § 15, stk. 2, § 24, § 26, § 34, § 36 og § 37, stk. 2.