← Lov om kapitaltilføjelsesafgift.

§ Lov om kapitaltilføjelsesafgift. · kapitel 1 af 4

Kapitel 2 – *AFGIFTSPLIGTEN.*

LOV nr 284 af 23/05/1973

§ 4. Pligt til at svare kapitaltilførselsafgift indtræder i følgende

tilfælde:

1. Ved stiftelse af et afgiftspligtigt selskab m.v. Omdannelse af et

selskab, en forening eller lignende, der ikke omfattes af § 1, til et

selskab m.v, der omfattes af § 1, anses i denne forbindelse som

stiftelse.

2. Ved udvidelse af egenkapitalen i afgiftspligtige selskaber m.v.

ved indskud af enhver art, jfr. § 6, stk. 2, 1. pkt. Hvis en person,

der hæfter personligt for selskabets forpligtelser, frigøres for den

personlige hæftelse, anses selskabets egenkapital for udvidet med

hans andel, jfr. § 6, stk. 2, 2. pkt.

3. Ved forhøjelse af aktie- eller andelskapitalen i afgiftspligtige

selskaber m.v. ved omdannelse af overskud, reserver eller

henlæggelser.

4. Ved forlæggelse her til landet af sædet for den egentlige ledelse

af et selskab m.v. som nævnt i § 1 fra et land, der ikke er medlem af

De europæiske Fællesskaber.

5. Ved forlæggelse her til landet af det vedtægtsmæssige hjemsted for

et selskab m.v. som nævnt i § 1, såfremt selskabets egentlige ledelse

er i et land, der ikke er medlem af De europæiske Fællesskaber.

§ 5. Omdannelse af et selskab m.v., der er omfattet af et af numrene

1-3 i § 1, til et andet selskab m.v., der omfattes af § 1, medfører

ikke afgiftspligt.